1. november 2023

Morten 10 års jubilæum

I dag er en STOR dag, eller rettere sagt: Denne dag for 10 år siden.

For i dag kan vi fejre jubilæet for vores kollega Morten R. Windel, som blev en del af teamet i Newtronic på denne dag for lige præcis 10 år siden og senere hen medejer af virksomheden i 2022.

Hvis ikke du allerede har mødt Morten, kan vi fortælle, at han er præcis som et klokkeværk og altid formår at holde det forkromede overblik - til trods for at han har beskæftiget sig med stort set alle funktioner i Newtronic.

Årene har bestemt ikke været kedelige i Mortens selskab, som bl.a. har budt på utallige citater fra gamle danske film og lettere beduggede julefrokoster - hvor der i øvrigt røg et par briller i svinget.
 
I sin fritid er Morten typisk at finde på en sejltur eller i sommerhuset ved Vesterhavet med sin kone Camilla og deres to børn.

Kæmpe stort tillykke med jubilæet Morten fra alle dine kolleger i Newtronic, vi ser frem til flere års samarbejde med dig, dit gode humør og ikke mindst de mange filmcitater, der følger med.


Tilbage til oversigten