Automatik - Blog

4 overvejelser inden der vælges Tyristor Power Controller

Der er mange muligheder for at tilpasse ens tyristor. Men mange controllere har ikke mulighed for yderligere udvidelse når du modtager den, da de produceres til ordre. Det er derfor nogle ting, du bør overveje, inden du bestiller.

De 4 ting I skal have styr på, før I vælger Tyristor:

  1. Har du brug for at styre 1, 2 eller 3 faser?
  2. Hvor mange trin skal der styres på?
  3. Hvilket signaler skal der styres efter?
  4. Hvilke data ønsker du at få ud af tyristor kontrolleren?

Inden du vælger en power controller, der nogle ting, du bør overveje. F.eks. om du overhovedet har brug for en power controller, eller du kan bruge en traditionel kontaktor. Oftes vil det være en kombination af begge dele.

Præsentation af vores Eurotherm Epack Power controller

Placering og montering

Ofte indbygges power controllere i en styretavle. Placeringen af controllerne afhænger ofte af, om man ønsker at koble kablerne til varmelegemer direkte på, om afgangen af power controlleren skal føres til klemmer, og så afhænger det af varmeforholdene.

Tyristor controllere kan, alt efter hvor stor effekt den styrer, godt have en del varmeafledning.

I vores tyristor datablade er det angivet hvor meget varme der afgives på de enkelte controllere. Der er normaltvis brug for mekanisk ventilation, ved større effekter.

Controllerne er ofte fysisk større end f.eks. en kontaktor på samme effekt, og det skal der selvfølgelig tages hensyn til i konstruktionsfasen. 

Tyristor Power Controller eller traditionel kontaktor?

Tyristor controlleren kan holde til mange flere koblinger end en kontakter, og samtidig kan den styre mere præcist og effektivt.

En tyrister kan ind- og koble effekten indefor en halv sinus periode. Dermed kan der styres meget nøjagtig på varmelegemet.

content/billede1-thyrister-power-controller.pngcontent/billede2-thyrister-power-controller.png

content/billede3-thyrister-power-controller.png

Men da kontaktorer er billigere end tyristor controllere, vælger man ofte at styre varmen i flere antal trin og kombinere begge løsninger.

Dermed vil tyristor controlleren hele tiden ligger og styrer på det ene trin, mens de andre effekttrin bliver koblet ind efter behov.

Panel og visning af data

Tyristor kontrollere giver forskellige muligheder for udlæsning af data som ampere, forbrug, div. alarmer mm. Hvis du har krav eller ønsker om det fra anlægget så er det vigtigt at finde en model, som opfylder kravene.

Kommunikation

Ofte er power kontrollerne styret af en temperatur-kontroller, en PLC eller et eksternt styresignal. Enhederne kan altid styres via digitale og analoge signaler. Det er dog også en mulighed med buskommunikation, hvor flere data kan hentes ud fra enheden. Her findes der mange forskellige muligheder, som bør overvejes i konstruktionsfasen.

Her nogle af dem:

  • RS485 Modbus RTU
  • Profibus
  • DeviceNet®
  • Modbus TCP-netværksprotokoller
  • CCLink *
  • EtherNet IP *
  • ProfiNet *

Tyristor Power Controller belastingstyper

Controllerne kan bruges til alle typer belastninger. Det er dog vigtigt, at få valgt den rigtige enhed til formålet. 

Er varmelegemet et SWIR, siliciumcarbid, nickel chrome eller blot en helt almindelig ohmsk modstand? Her er det vigtigt, at opsætningen i enheden er korrekt ved f.eks. variabel modstand. 

Det kan også være at der er en transformer mellem tyristor og varmelegeme.

Læs mere om vores power controllere her.