8. januar 2021

Vi søger en Sales Area Manager Østdanmark

Newtronic søger en B2B sælger af tekniske produkter til Østdanmark

Newtronic handler om mennesker. Vores medarbejdere skal tro på Newtronic og være glade for at gå på arbejde. Ligesådan er det vores mål, at alle vores samarbejdspartnere er glade for at arbejde med os. Det gælder både dem, der producerer vores løsninger, og dem der skal bruge vores løsninger. Det sikrer vi gennem åbenhed, ærlighed og dialog.

Er du vores nye sales area manager? Trives du i et arbejdsmiljø, hvor fællesskabet hyldes? Motiveres du i en dynamisk stilling, hvor du i høj grad selv definerer din fremtidige rolle? Så kan denne stilling være dit næste karrierespring…

Søg stillingen på Jobindex her

Du skaber vækst i markedsandele, omsætning og indtjening

Newtronic er et handels- og ingeniørfirma, der gennem små 20 år har opbygget en bred kundekreds, primært til danske industri- og produktionsvirksomheder. Vi har et stærkt ry i branchen som en kompetent og vellidt samarbejdspartner. Vækstpotentialet er meget stort, og vi søger derfor en sales area manager til at drive salget øst for Storebælt videre til næste niveau.

Vi er specialister indenfor rådgivning og salg af el-varme, følere, styring, regulering samt køleprofiler. Du skal med dine stærke kompetencer være med til at indfri de opstillede KPI’er og videreudvikle en Gazelle-virksomhed fra 2017 til næste niveau.

Som sales area manager får du følgende ansvarsområder:

  • Fastholdelse og udvikle salget til eksisterende kunder øst for Storebælt
  • Opsøge og udvikle salget til nye kunder øst for Storebælt
  • Vækste vores forretning og markedsandel øst for Storebælt
  • Ca. 25/75-tidsfordeling mellem hjemmekontor og kundebesøg

Du vil referere til virksomhedens salgschef, som du i det daglige fungerer som sparringspartner for.

Profil

  • Du har et stærkt og udpræget salgs-DNA, du er arbejdsom og resultatorienteret.
  • Du har måske uddannelsesmæssig baggrund som fx automatikmekaniker, tekniker, ingeniør eller fra en anden handelsvirksomhed med salg af tekniske produkter
  • Du har formentligt erfaring med automatikløsninger og teknisk el-varme
  • Er empatisk, udadvendt, vedholdende og har naturlig pondus
  • Er god til at kommunikere, internt såvel som eksternt
  • Du er holdspilleren, der formår at arbejde på egen hånd
  • Du taler og skriver flydende dansk og minimum engelsk på brugerniveau.

Din energi skaber resultater

Som sales area manager skal du med din store forretningsforståelse, motivation og energi være med til at skabe gejst, så hele teamet sikrer kunder og andre interessenter den bedst tænkelige kundeoplevelse. Du er som person ikke bange for at tage taktstokken og gå forrest, når der skal nye kunder i hus.

Vi forestiller os, at du har en baggrund som sales area manager eller måske sales executive med flere års salgserfaring til B2B-kunder og ambitioner for på sigt at lede og stå i spidsen for teamet øst for Storebælt.

Tætte relationer til kunder og leverandører

Newtronic ApS er et handels- og ingeniørfirma, der er specialister indenfor rådgivning og salg af el-varme, styring, regulering samt køleprofiler og termisk ledende materialer. I Newtronic ApS bliver du en del af et bundsolidt team, som tilsammen har mange års erfaring indenfor faget. Det resulterer tilsammen i, at virksomheden står som en stærk samarbejdspartner for sine kunder og leverandører. Du kan læse mere om virksomheden ved at klikke her: https://newtronic.dk/.

Evt. uddybende information vedr. jobbet kan indhentes hos Kenneth Barslund på mobil +45 26 43 55 52 eller kb@newtronic.dk

Ansøgningsfristen til ovennævnte job er den 10. februar 2021.


Tilbage til oversigten