SAMARBEJDE GENNEM ÆRLIG DIALOG

I Newtronic er det altid samarbejdet og løsningen, der er i fokus. Vi udvikler og forhandler en lang række løsninger selv, og vi har valgt fremover at have fokus på vores kerneområder, som er løsninger indenfor el-varme, følere samt køleprofiler og termisk ledende materiale. Det er ofte komplekse udfordringer, men vi arbejder for at processen er så ukompliceret og transparent som muligt. Men vi ved også, at vi ikke kan være eksperter på alt.

Vi har derfor indgået et strategisk samarbejde med MTO Electric, så vi via dette samarbejde fremover stadig sikrer, at vores kunder får en god vejledning indenfor el-komponenter, kapslinger/skabe, maskinkabler, samlebokse og andet el-materiale. 

"Samarbejdet med MTO Electric bygger på en åben og ærlig tilgang til vores eksterne samarbejdspartneres behov. Det er derfor løsningen, som er i fokus, og ikke hvem der sælger det." - Jesper Juul, Adm. direktør, Newtronic

I MTO Electric føler vi at vi har fundet en samarbejdspartner, der ligesom os gerne vil fokusere på at løse vores samarbejdspartners udfordring frem for blot at sælge mest muligt.

MTO Electric har desuden mulighed for at lagerføre stort set alle deres produkter på det centralt placerede lager i Vejle. Det giver en god fleksibilitet og meget kort leveringstid. Du kan finde produkterne i deres webshop, eller du kan kontakte en af deres konsulenter og få personlig vejledning.


Tilbage til oversigten