5 overvejelser inden I vælger temperaturføler
Temperaturfølere er ikke noget éntydigt.
Anvendelsesområdet er kolossalt og dækker stort set alle brancher og behov.
Fra vindmølleindustri til fødevareindustri.
Til styring og regulering af eks. nitrogen på –200° C til flydende metaller på +1000° C eller derover.
Der er mange parametre man skal overveje, når man skal vælge en ny temperaturføler.
Her er 5 overvejelser, inden I vælger hvilken temperaturmåler I skal have:
- Hvor skal temperaturen måles? Er det i luft, vand, olie, gas?
- Hvilke krav er der til nøjagtigheden?
- Hvis det er en temperaturføler med kabel, skal det så være PVC, silikone, teflon, glasfiber, metalflet?
- Hvor mange ledere skal der være på? 2,3 eller 4?
- Hvis det er med et langt kabel, skal der så benyttes en transmitter?
Derudover skal valget af følere i praksis gøres ud fra en samlet vurdering, hvor der blandt andet tages hensyn til følgende parametre:
- Temperaturområde
Dette er normalt en af de ting, der først vurderes, idet valget let afgøres af, hvad de forskellige termofølere kan tåle. Ved temperaturer under 400 C falder valget ofte naturligt på modstandstermometre. I området 400 til 600 C kan både termoelementer og modstandstermometre komme på tale. Går måleområdet over 600 C, er det oftest en termoelementmåling, der vælges
- Dynamisk påvirkning og trykforhold
Temperaturfølere udsættes normalt for mekaniske påvirkninger, der kan række fra ren statisk belastning over blandet statisk og dynamisk belastning til højfrekvente vibrationer fra hurtigt strømmende medier eller svingende maskindele. Hertil kommer trykpåvirkninger i beholdere eller rørledninger.
Kendes de trykforhold, hvorunder en temperaturføler skal placeres, sammenholdes de med data oplyst i de enkelte datablade, og dervælges en lomme, der opfylder de ønskede krav.