Automatik, Elvarme - varmekabler

Sådan optimerer du frostsikring af rør

Frostsikring af rør: Undgå skjulte energisluger i dit anlæg

I mange industrielle anlæg kører frostsikringssystemer langt mere, end der egentlig er behov for. Resultatet er et unødvendigt højt elforbrug, unødvendige driftstimer på varmekabler og højere driftsomkostninger.

Problemet er ofte, at styringen ikke er tilpasset det reelle varmetab, men i stedet arbejder efter en fastsat grænseværdi – uanset om der reelt er brug for varme eller ej.

I denne artikel gennemgår vi resultaterne af en omfattende test af tre forskellige styringsmetoder til frostsikring af rør. Testen viser tydeligt, hvor store besparelser der kan opnås ved at vælge en styring, der reagerer på de faktiske forhold på røret fremfor blot på udetemperaturen.

Udfordringen med konventionel ambient-styring

En af de mest udbredte løsninger på markedet er den mekaniske ambient-termostat. Den måler udetemperaturen og tænder varmekablerne fuldt ud, når temperaturen falder under en fastsat værdi – typisk omkring 5 °C. Når temperaturen igen stiger over grænseværdien, slukkes der.

Problemet er, at denne metode ikke tager hensyn til det faktiske varmetab på røret. I praksis betyder det, at varmesystemet ofte er tændt 2.000–3.500 timer om året, selvom det reelle behov typisk kun er 400–700 timer. Resultatet er spildt energi, højere CO₂-udledning og unødigt slid på systemet.

Testopstilling – tre styringsmetoder under samme forhold

For at finde frem til den mest energieffektive løsning gennemførte Thermon en test i vinter/forår, hvor tre forskellige styringstyper blev sammenlignet under identiske forhold:

  1. Ambient-sensor (mekanisk termostat) – måler udetemperaturen.
  2. Mekanisk rørsensor – måler rørtemperaturen mekanisk direkte på røret.
  3. Elektronisk rørsensor (ECM) – måler rørtemperaturen elektronisk med høj præcision og regulerer effekten efter det faktiske varmetab.

Testen blev udført på identiske 4” stålrør, isoleret med 50 mm mineraluld, og med samme type varmekabel. Alle målinger blev udført med certificeret udstyr og dokumenteret i et overvågningssystem.

Ønsker du at læse mere om testen?

Resultater – store forskelle i energiforbrug

Testresultaterne viste markante forskelle i energiforbruget:

Styringstype

Energiforbrug (% af ambient)

Typisk driftstid pr. år

Fordele

Ulemper

Ambient-sensor (mekanisk termostat)

100 %

2.000–3.500 timer

Billig i indkøb, enkel teknologi.

Højt energiforbrug, unødvendige driftstimer.

Mekanisk rørsensor

56 %

800–1.200 timer

Bedre end ambient, mere præcis styring.

Mindre præcis end elektronisk styring.

Elektronisk rørsensor (ECM)

19 %

400–700 timer

Maksimal energieffektivitet, præcis regulering, lavere driftsomkostninger, længere levetid.

Højere indkøbspris

Sammenlignet med ambient-styring reducerer den mekaniske rørsensor energiforbruget med ca. 44 %, mens den elektroniske ECM-styring giver en besparelse på hele 81 %.

Sådan fungerer ECM – præcision i praksis

Den elektroniske ECM-styring er udstyret med en Pt100-temperaturføler, som kontinuerligt måler rørtemperaturen. Styringen tilpasser derefter effekten, så den kun kompenserer for det aktuelle varmetab.

Det betyder, at systemet altid leverer den nødvendige mængde varme – hverken mere eller mindre.
Fordelene ved dette er:

  • Markant lavere energiforbrug – op til 81 % besparelse sammenlignet med ambient-styring.
  • Lavere CO₂-udledning – vigtig i forhold til ESG- og bæredygtighedsstrategier.
  • Reduceret slid – færre driftstimer giver længere levetid på både varmekabler og komponenter.
  • Lavere vedligeholdelse – færre komponenter og færre start/stop-cyklusser.

Økonomisk perspektiv – hurtig tilbagebetaling

Selvom ECM-løsningen kræver en højere investering end både ambient- og mekanisk rørsensor, viser beregninger, at tilbagebetalingstiden kan være meget kort.

Eksempel (fiktivt, baseret på typiske forhold):

Anlæg: 20 varmekredse á 1 kW

Driftstid/år:

  • Ambient: 2.500 timer
  • ECM: 500 timer

Årligt forbrug:

  • Ambient: 50.000 kWh
  • ECM: 10.000 kWh

Årlig besparelse: 40.000 kWh

ESG og bæredygtighed – mere end bare økonomi

Med stigende krav til CO₂-reduktion, både lovmæssigt og fra kunder, spiller energieffektivisering en stadig større rolle i industrien.

Ved at reducere elforbruget med op til 81 % kan virksomheder både forbedre deres klimaaftryk og styrke deres ESG-profil.

Derudover kan besparelserne dokumenteres og bruges aktivt i CSR-rapporter og dialog med interessenter.

Teknisk perspektiv – hvorfor præcision betyder alt

I frostbeskyttelse er det ikke kun et spørgsmål om at levere varme, men at levere den rigtige mængde varme på det rigtige tidspunkt.

En ambient-termostat er i princippet blind over for, hvad der sker på selve røret, og kan derfor ikke optimere i forhold til varmetab.

Den mekaniske rørsensor er et skridt i den rigtige retning, men mangler den præcision og tilpasningsevne, som en elektronisk styring tilbyder.

Med ECM får man en løsning, der konstant balancerer mellem behov og forbrug – en teknologi, der er særligt relevant, når energipriser og bæredygtighedskrav stiger.

Fremtidens standard for frostsikring

Thermons test viser tydeligt, at elektronisk rørsensorstyring (ECM) er den mest energieffektive metode til frostsikring af rør.

For virksomheder betyder det ikke kun lavere elregninger, men også en stærkere position i forhold til ESG, bæredygtighed og fremtidige miljøkrav.

Overvejer du at opgradere dit frostsikringssystem? Kontakt os for en gennemgang af dit anlæg og et estimat på, hvor meget du kan spare – både i kroner, kWh og CO₂.