Green solutions
Green solutions

En dansk fødevarevirksomhed der producerer kartoffelmel, henvendte sig til Newtronic angående et elektrificeringsprojekt. Processen for at udtørre kartoflerne kræver store mængder energi. Udtørringsprocessen sker gennem luftopvarmning med store mængder opvarmet luft ved en temperatur på 165 °C og et luftflow igennem processen på 80.000 m3/h. Virksomheden har i mange år haft én energikilde via naturgas til opvarmningsprocessen.

Nedlukning af gassen, for de største gasforbrugere, blev i 2022 en reel trussel. Kunden var på listen over de virksomheder med størst gasforbrug i Danmark. Der måtte derfor tænkes i nye energikilder for, at sikre driften.

Løsningen blev to kundetilpassede kanalvarmelegemer fra Newtronic, hver med en effekt på 3 MW ved en spænding på 690V. Varmelegemerne blev indbygget i forlængelse af de eksisterende gasbrændere og kunne hermed erstatte deres nuværende løsning med samme effekt.

Løsningen sikrede hermed virksomheden driftssikkerhed og stiller dem stærkere for fremtidens mulige forsyningsudfordringer på fossile brændsler. 

Kundetilpasning

Den første fase i projektet var designfasen, hvor alle detaljer på varmelegemet skulle gennemgås. Varmelegemet blev tilpasset til kundens eksisterende anlæg og kanalstørrelser ved hjælp af bl.a. 3D filer. 

I designfasen blev der gennemgået blandt andet overfladebelastning, luft flow, temperaturer, spændingsniveau, elektriske koblinger, sikkerhedstermostater samt styring.

Hos denne kunde var der f.eks. brug for understøtning i forbindelse med monteringen, da hvert varmelegemer vejer 2 tons.

Investering og besparelser

Med en hybridløsning med både gas og el som energikilde, opnåede kunden en mulighed for at skifte energikilde ud fra spotpriser og hermed en potentiel økonomisk besparelse på sigt, da dagspriserne og sågar timepriserne er svingende. Det har efterfølgende også vist sig, at kunden kan skifte mellem gas og el under drift, uden de store påvirkninger på slutproduktet.

Investeringen i de elektrisk kanal varmelegeme gav samtidig virksomheden en CO2 besparelse og et skridt videre i den grønne omstilling.

Vedligehold og forsyningssikkerhed

Ud over økonomisk besparelse er vedligeholdsarbejdet af et kanalvarmelegeme også væsentlig mindre end for en gasbrænder. Der er få dele som skal tjekkes og efterspændes en gang om året.

Virksomheden har med denne el løsning sikret sig forsyningssikkerhed om det sig være gas eller el og hermed skabt en højere driftssikkerhed.

Styring og regulering

Hos kunden leverede vi ligeledes kundetilpasset styring. Hvert varmelegeme er opdelt i 8 step, som kan styres individuelt. Kunden valgte at styre nogle af disse steps med kontaktorer on/off. Andre bliver styret trinløst med tyristorcontrollere. Med virksomhedens PLC system og temperaturfølere på anlægget, kunne kunden opnå en stabil procestemperatur. Newtronic leverede også de 400A tyristorcontrollerne der var krævet til dette projekt.

Et CO2 besparende alternativ

Mange produktionsvirksomheder bruger i dag gas til luftopvarmning i deres processor.

Det vil stort set altid være en grønnere løsning med elvarme til enhver proces. Ønsker din virksomhed et lavere CO2 aftryk og en skarpere bæredygtighedsprofil, kan Newtronic hjælpe dig.

bubble