Kundedesignede løsninger
Kundedesignede løsninger

Køling af elektriske komponenter

Varmeafledning ved hjælp af køleprofiler anvendes indenfor flere forskellige industrier i maskiner og systemer, hvor der indgår elektronik. Den strøm der løber i ledninger og elektroniske komponenter afsætter nemlig energien som varme og derfor opstår behovet for køleprofiler, der kan aflede varmen fra de elektriske komponenter. Dermed er køleprofilet medvirkende til at forlænge levetiden på elektronikken og skabe effektive energiløsninger.

I dag leverer vi bl.a. køleprofiler til elektriske systemer til vindindustrien, til forskellige maskiner i industrien, til professionelle røremaskiner til brug i fødevare- og medicinalindustrien,  til elektriske sikkerhedsprodukter og risikostyringsteknologier og til acceleratorsystemer.

 

Hvordan virker et køleprofil?

Når temperaturen i en komponent begynder at stige, vil denne fortsætte med at stige indtil komponenten står af eller slår fra, medmindre altså varmen transporteres væk. For at bortlede varmen installeres derfor et køleprofil, der kan aflede varmen gennem enten konvektion, varmeledning eller varmestråling. For komponenter der arbejder ved rumtemperatur kan typisk fungere i årevis, men faktisk ser man at fejlraten i komponenter stiger stort set eksponentielt med temperaturen. Altså er elektronikken mere driftssikker jo koldere den er ligesom energispildet også minimeres.

Vores køleprofiler fås både som standardprofiler og kundedesignede løsninger, der skæres og behandles efter dine behov og derfor kan vi altid finde frem til den køleløsning, der passer bedst ind i din produktion.

Du kan se hele vores udvalg indenfor køleprofiler her.

Hvis du står med et behov for at få implementeret et køleprofil, så kan vi naturligvis hjælpe. I praksis fungerer det typisk sådan at Newtronic finder ud af, hvilken energimængde der skal fjernes gennem køleprofilet og hvilke krav du som kunde evt. måtte have til kabinetintegration, forceret eller konvektionskøling. Dermed sørger vi også for at sikre at køleprofilet er skåret og behandlet efter dine behov – eksempelvis i forbindelse med monteringen af køleprofilet.

På den måde hjælper og vejleder vi virksomheder til den rette køleløsning, så I kan opnå en tabsfri overgang, aflede unødvendig overophedning og forhindre potentielle produktionsstop i jeres elektronikkonstruktion.

Hvis du står med et konkret behov for at få implementeret et køleprofil, så kan vi naturligvis hjælpe. Book gerne et onlinemøde med en af vores tekniske konsulenter og hør mere om dine muligheder for en tilpasset køleløsning.

 

Fastgørelse af kølepladen med termisk ledende materiale

Uanset hvilket slags køleprofil der passer ind hos jer, er det vigtigt også at tage højde for installationen af køleprofilet. Monteringen har nemlig stor effekt på dit køleprofils effektivitet. For når en komponent monteres på et køleprofil, vil der på mikroskopisk plan være masser af huller i overfladestrukturen, der ikke slutter helt tæt. Dvs. at der er bittesmå luftfyldte hulrum, der ikke leder varmen særlig godt. Derfor får I den bedste køleløsning, når I anvender termisk ledende materiale, der kan fylde hullerne op og udjævne overfladerne.

Du finder vores udvalg indenfor termisk ledende materiale her.


KUNDEDESIGNEDE KØLELØSNINGER

Hvem er vi? Hos Newtronic har vi 20 års erfaring med at designe tilpassede køleprofiler til vores kunder. Når du vælger os får du derfor et team af dedikerede specialister, der lytter til dine behov og skaber den bedste løsning i et tæt samarbejde med dig. Det kan du naturligvis læse meget mere om her.

Kontakt os her

bubble