Samarbejde <strong>skaber succes</strong
Samarbejde skaber succes
Samarbejde <strong>skaber succes</strong
Samarbejde skaber succes
Ecotherm
Ecotherm

ECOTHERM er en østrigsk familievirksomhed og en af ​​verdens markedsledere inden for tilpassede varmtvandskedler, elektriske dampkedler og solvarmesystemer til hoteller, hospitaler og industrielle applikationer.

  • Kompakt, bæredygtig, højeste effektivitet
  • Uovertruffen kvalitet med premium rustfrit stål
  • Innovativ produktportefølje
  • Fremtrædende referencer verden over

Præsentation af ECOTHERM

I ECOTHERMs nyligt udgivne billedvideo viser de deres forpligtelser til bæredygtighed, dekarbonisering og cirkulær økonomi.

Garanti på Ecotherm produkter og løsninger

  • 5 års ECOTHERM garanti mod korrosionslækage på alle rustfri ståldele, hvis de ikke er ofre titanium anode er brugt, 3 år ellers
  • 2 år på bløde ståldele med foring fremstillet af ECOTHERM
  • Alle forbindelser til kobberrør skal forsynes med dielektriske isolatorsæt
  • 1 år på kedeltrykskal
  • 1 år på ikke-elektriske dele, herunder ventiler, målere, pneumatiske dele, kedel, brænder og anden kedel rumtilbehør
  • 1 år på elektriske dele, herunder kontrolpaneldele, controllere, manostater, sonder, pumper, motorerog elektriske varmelegemer

ecotherm dampkedel

Effektiv og grøn energiomstilling i AKD’s produktion
Effektiv og grøn energiomstilling i AKD’s produktion

AKD (Andels-kartoffelmelsfabrikken Danmark) er en førende andelsvirksomhed med 600 andelshavere og to kartoffelmelsfabrikker i Toftlund og Brande.

De producerer kartoffelbaserede ingredienser, der eksporteres til det globale fødevaremarked, samtidig med at stivelseskartoflen anvendes til produktion af foder, gødning og biogas.

AKD er dedikeret til at udnytte og recirkulere alle dele af kartoflen for at skabe en bæredygtig produktion.

AKD's udfordring

I 2022 stod AKD over for en udfordring, da de blev truet af naturgaslukning på grund af krigen i Ukraine. Det var afgørende for AKD at finde en ny energikilde for at opretholde deres produktion og sikre forsyningssikkerheden. Efter at have udforsket forskellige muligheder besluttede AKD sig for en energiomstilling til elvarme.

Hvad har AKD opnået ved konvertering til elvarme?

AKD kontaktede Newtronic, da vi er specialister i skræddersyede varmelegemer og tekniske løsninger. Vi gik i gang med at designe og leverede to skræddersyede 3000 kW varmelegemer, der var specielt tilpasset AKD's behov.

Vi arbejdede tæt sammen med AKD's team og deres elselskab for at sikre en problemfri implementering af elvarme.

Projektet strakte sig over en periode på 10 måneder, hvor vi sammen med AKD's team håndterede alt fra design til produktion af varmelegemerne. Vores tekniske ekspertise og erfaring inden for energiomstilling bidrog til en vellykket integration af elvarme i AKD's produktion.

De skræddersyede varmelegemer fra Newtronic har ikke kun forbedret AKD's driftseffektivitet, men har også givet dem større kontrol over deres energiforsyning.

Den ensartede og præcise regulering af varmen har resulteret i en mere stabil drift og forbedret kvalitet af kartoffelmelproduktionen. AKD har opnået en mere ensartet vandprocent på slutproduktet og oplever mindre behov for regulering sammenlignet med tidligere drift med gasbrændere.

Overordnet set har samarbejdet ført til:

  • Mere ensartet vandprocent på slutproduktet ift. drift med gasbrænder
  • ”En mere stabil drift” udtalelse fra Driftsoperatør hos AKD Toftlund
  • Mindre regulering, da den tilførte energi er mere ensartet. Ved drift med gasbrænder kan der forekomme trykændringer samt ændringer i brændværdi, som vil kræve regulering på anlægget.
  • Mulighed for selv at vælge den mest økonomiske energikilde
  • Automatisk skift af energikilde under drift - uden at det påvirker produktionen og slutproduktet

Den grønne omstilling

Med de leverede varmelegemer fra Newtronic er AKD kommet et lille skridt nærmere den grønne omstilling. Virksomheden har allerede i dag mål om at blive en grønnere virksomhed bl.a. ved at etablere egne VE anlæg. Sol og vind vil i fremtiden måske være energikilden til kartoffelmelsproduktionen hos AKD.

Med løsningen fra Newtronic er virksomheden kommet et par år foran planen.

Indtil AKD kommer dertil, hvor det ikke er nødvendigt, vil et godt sammenspil mellem VE energi og fossile brændsler blive tænkt ind. Der arbejdes bl.a. lige nu på softwareløsninger som selv skifter energikilde afhængigt af spotpriserne.

Sådan sikrede vi CAMPEN Machinery en nøjagtig og konstant temperatur i deres testanlæg
Sådan sikrede vi CAMPEN Machinery en nøjagtig og konstant temperatur i deres testanlæg

I 2019 byggede CAMPEN et internt Airlaid Testcenter, så danske og udenlandske firmaer fik mulighed for at teste deres produkter af; enten med henblik på at skabe nyt materiale af et restprodukt, eller at udvikle helt nye produkter eller materialer.

For at kunne producere endnu flere forskellige slags materialer indenfor airlaid teknologien og sikre at slutresultatet blev et ensartet airlaid materiale, havde CAMPEN sidste år behov for at udvide testanlægget med en ovn. På samme tid skulle de levere et komplet Airlaid anlæg til en kunde i Sverige.

Airlaid anlægget bruges primært til at eksperimentere med grønnere løsninger i produktudviklingen og kan producere  nye produkter med genanvendte materialer eller rester fra en produktion.

Ifølge Pia Holm Hansen, der er udviklingschef i Airlaid Testcenteret, er der næsten ingen grænser for, hvilke materialer og produkter centeret kan teste.

Vi har kørt så forskellige typer materialer som træpulp, viskose, rayon, bomuld, affaldsfibre, strå, hamp, kokos, tang, bambus, tobak, glas, sten baserede fibre”, fortæller hun.

CAMPEN Machinery's udfordring

Men med et grønt fokus i produktionen skulle maskinen selvfølgelig følge med den grønne omstilling.

Derfor stod de nu med den udfordring at finde en leveringssikker samarbejdspartner indenfor elvarme, der kunne producere en samlet løsning bestående af både opvarmning og konstant temperaturstyring.

Den nye el-opvarmede varmluftsovn skulle kunne styre temperaturen så præcist som ned til +/- 1°C. Det var altså vigtigt at ovnen kunne holde en meget nøjagtig og konstant temperatur i al den tid, maskinen var i brug, for at kunne producere et ensartet slutprodukt.

Opvarmning og temperaturstyring i en samlet løsning

Newtronic designede derfor en løsning bestående af to store 100 kW varmelegemer med tilhørende styretavler bygget op med Eurotherm power controllere for en helt korrekt regulering af temperaturen i forhold til kundens ønsker om at holde en konstant temperatur på 140°C. Løsningen indbefatter følere der måler temperaturen i ovnen og automatisk regulerer legemet udenfor ovnen, så den luft der presses ind har en konstant temperatur. Det sikrer en højere effektivitet fordi der ingen manuel styring er og giver medarbejderne mulighed for at bruge tiden på produktudviklingen af nye, grønnere materialer.

”Newtronic har været med til at designe den løsning som vi havde brug for – en god og præcis varmestyring der lever op til de proceskrav der er i Airlaid branchen”, fortæller Senior Projektleder, Goran Rudan og fortsætter: ”Med Newtronic har vi fået en løsning der lever op til vores forventninger og som er leveret som aftalt. Hele vejen igennem var der fokus på os som kunde og leverancen blev fulgt til dørs indtil alle komponenterne var implementeret og i drift. Med Newtronic fik vi altså en samarbejdspartner, der både holdt hvad de lovede og som har ekspertisen omkring deres produkter. Det har været meget vigtigt for os

Hvem er CAMPEN?

CAMPEN Machinery udvikler og sælger maskiner bl.a. til fremstilling af airlaid (et meget vandsugende, papir-lignende, ikke-vævet materiale, som bruges i vådservietter, bleer, hygiejnebind mv. og fremstilles af restprodukter. På den måde bidrager de til at skabe fokus på industriens muligheder for genanvendelse og på den grønne omstilling generelt – også ved at vælge at implementere løsninger der kører på el fremfor eks. gas.

FAKTA om CAMPENS testanlæg

Airlaid Testcenteret består af en hammermølle, et formerhoved, et bånd og en ovn til tørring af materialet, inden det kommer færdigt ud og bliver viklet på en rulle.

Hammermøllen pulveriserer et bestående materiale til bittesmå fibre uden dog at ødelægge fibrene. Derved kan disse indgå i en blanding med andet fibermateriale og gennem airlaid processen danne et materiale til produktion af nye materialer. Formerhovedet bearbejder derefter materialet via luft og nålestikning, så det får elasticitet og holdbarhed.

Derfra sprøjtes materialet ned på båndet og bliver kørt gennem varmluftsovnen. Her bidrager den konstante temperatur til at binde materialet sammen til et ensartet, færdigt produkt, der bliver rullet op.

Du kan læse mere om CAMPEN Machinery her.

SKY-LIGHT
SKY-LIGHT

SKY-LIGHT er en privatejet virksomhed, etableret i 1959 og beliggende i Varde.

I dag sørger over 140 dedikerede medarbejdere for, at de kan producere mere end 20.000 tons folier og flere end 650.000.000 emner om året.

Produktionen kører alle ugens dage, hvilket betyder høj fleksibilitet og hurtig omstilling.

SKY-LIGHTs fokus på miljø og ressourcer betyder, at de genanvender produktionsspild fra både ekstruderings- og thermoform-processerne og har et tæt samarbejde med kunder og øvrige partnere omkring genanvendelse af deres produktionsspild.

De renser og behandler skrap (produktionsspild), så råvaren kan anvendes til produktion af emballager til levnedsmiddelindustrien.

Newtronic hjælper med en kundedesignet løsning

Det er i den forbindelse særdeles vigtigt for SKY-LIGHT, at produktionsudstyret fungerer optimalt, og derfor har SKY-LIGHT valgt at indgå samarbejde med Newtronic.

Vi leverer de varmelegemer, som SKY-LIGHT anvender mange steder på maskinerne for at opretholde den helt rigtige temperatur på råvarerne igennem maskinerne.

Du kan besøge SKY-LIGHTs hjemmeside her.

Cold Jet
Cold Jet

Cold Jet udvikler og producerer tørisblæsningssystemer til rengøring, overfladebehandling og efterbehandling af dele.

Deres anlæg bliver installeret i hele verden, så det er vigtigt, at kvaliteten er i top.

Virksomheden hed tidligere IceTech men blev i 2016 opkøbt af amerikanske Cold Jet. De nye ejere har hele tiden haft et ønske om at fortsætte den sunde udvikling, og med de nye kolleger på den anden side af Atlanten, er der kommet endnu mere fart på i Bramming.

Med en travl produktion er det vigtigt, at udstyret er i orden. En del af det udstyr er varmepatroner.

Man forbinder måske ikke umiddelbart tøris med varmepatroner, men de er en vigtig del af maskineriet, og det er her, Newtronic kommer ind i billedet.

En kundedesignet løsning

Newtronic leverer varmepatroner til Cold Jets produktion, der har været med til at sikre en glidende produktion og holdbare maskiner.

Cold Jets tidligere udfordringer med fugt i varmepatronerne blev løst med Newtronics vandtætte forsegling.

Det er vigtigt, at maskinerne ikke kræver for meget vedligehold, for en del af Cold Jets service er, at de sender montører ud til at alle afkroge af verden for at reparere og vedligeholde maskinerne.

"Vi har oplevet en god dialog med Newtronic. De ser vores udfordringer som deres udfordringer, og er hurtige til at få dem løst." - Jesper Moslund, Cold Jet ApS

Det ser bestemt ikke ud til, at udviklingen for Cold Jet går andet end opad de næste år.

I Newtronic glæder vi os til at være med på den rejse.

Vindmølleindustrien
Vindmølleindustrien

UDFORDRINGEN:

Kundens anvendelse af ganske svære og tykke kabler indgår flere steder i produktionen af vindmøller. ”Smidighed” er et særdeles vigtigt parameter i montagen af kablerne, der særligt ved lavere temperaturer kostede ekstra montagetid, ganske enkelt fordi kablerne blev stive og usmidige.

LØSNINGEN:

NEWTRONIC udviklede en kundedesignet varmeovn, der kan tage hele kabelruller. Disse opvarmes til en temperatur, der bevarer kablets smidighed i længere tid. Varmeovnen, der løbende fyldes op med kabelruller, sikrer således et vedvarende og kontinuerligt flow i produktionen.

S + S Regeltechnik
S + S Regeltechnik

S+S Regeltechnik en af Europas førende producenter af sensor-teknologi til måling og kontrol. De har et kæmpe sortiment og leverer bla. mange af vores løsninger indenfor HVAC & Bygningsautomatik

Du kan se KATALOG 2025 her eller du kan besøge S+S Regeltechniks hjemmeside her.

S+S Regeltechnik er lig med tysk kvalitet

S+S produkter og designlinjer er bredt inspireret af vores kunders erfaringer og krav. Hos S+S udføres engineering, prototyping, test og serieproduktion alt sammen in-house. Resultatet af denne integrerede tilgang er et højkvalitets og fleksibelt produktlandskab med perfekte løsninger til ethvert kundebehov – til et attraktivt pris-ydelsesforhold.

5 års garanti på S+S produkter

Fejlfri kvalitet er ikke kun et løfte i vores forretning, men et grundlæggende krav. Det er grunden til, at S+S designer, udvikler, programmerer og fremstiller alle sensorenheder internt, inklusive funktionstest og kalibrering inden forsendelse. Det er forståelsen af 'Made in Germany'. Og derfor gives der fem års garanti på alle nyindkøbte S+S-produkter – ud over og uafhængigt af lovbestemmelser.

Klik her for at se alle S+S produkter.

Amarc
Amarc

Italienske AMARC er en førende producent og har stor erfaring i at designe og producere varmeovne til tromler og IBC-tanke. Ved hjælp af air flow formår de at sikre en enormt præcis varmefordeling på helt ned til kun et par grader i ovnene.

AMARC Varmeovne løser tempereringsopgaver for medier, der er opbevaret i tromler, IBCtanke eller andre emner, hvor en pålidelig og økonomisk temperering er påkrævet.

Når et medie skal anvendes ved en bestemt temperatur, eller opvarmes inden brug, for at ændre viskositeten, som tjære, harpiks, fedtstoffer, olier og andre viskose stoffer, løser vores varmeovne opgaven.

Sådan fungerer en AMARC varmeovn

Varmeoverførselsprocessen foregår hovedsageligt ved luftkonvektion.

En ventilationsenhed installeret i den øverste del af skabet suger luft ind, leder den mod varmeelementet eller en varmeveksler forsynet med væske (varmt vand, mættet damp, diatermisk olie) og føres til en tilførselskanal, som leder den opvarmede luft ensartet på tromlerne eller beholderne, hvilket skaber den turbulens, der er nødvendig for optimal varmeudveksling.

Processen "styres" af en digital temperaturregulator installeret inde i kontrolpanelet og parret med en sonde installeret i en passende position.

amarc varmeovn illustration

Newtronic er eneforhandler af AMARC varmeovne i Danmark

I Danmark er Newtronic eneforhandler og leverandør af varmeovne fra AMARC. 

amarc varmeovn ATEX

bubble